Karina Alvona Pedersen
ID Psykoterapeut
Der er altid veje at gå,
det er bare ikke altid,
at vi kan se dem.
Psykoterapi
Vi møder alle udfordringer på vores vej gennem livet, og det er ikke alle situationer, vi ved, hvordan vi skal overkomme eller komme godt igennem. Når vi har brug for hjælp til at finde vejen igen og komme videre i livet, kan psykoterapi være et værdifuldt redskab.
Der kan være mange forskellige grunde til at vælge et terapeutisk forløb. Det kan være:
- En følelse af fastlåshed i handlemønstre og tankemønstre.
- Ønsket om støtte og hjælp i forhold til at træffe et afgørende valg eller gennemgå en svær og måske sorgfuld tid.
- Hjælp til at komme igennem en krise.
- Oplevelse af skilsmisse, tab, sorg, angst, sygdom, overgreb, stress, fobier, selvskadende adfærd, lavt selvværd, uro og bekymringer.
- Ønsket om personlig udvikling. Øget bevidsthed om sig selv og dermed dybere indsigt i sig selv og sine relationer.
- Hjælp til at få klarhed over egne ressourcer og muligheder.
Psykoterapien tilbyder et sikkert rum, et privat og personligt fristed, hvor du kan lægge alle dine tanker og følelser frem til refleksion og i dit eget tempo arbejde med det, som du vil se på igennem terapien. I terapien bliver du set og mødt med ro og nærvær. Det er dig, der er eksperten i dit liv, og jeg møder dig lige der, hvor du er.
Som psykoterapeut er det min største opgave at skabe et tillidsfuldt og fortroligt rum, hvor du er tryg til at arbejde terapeutisk med dig selv. At ledsage dig på denne indre rejse, som du måske ikke kender så godt, vil være mig en stor glæde.